
Grøn te og matcha har begge deres oprindelse i teplanten Camellia sinensis, men vejen fra teplante til tekop er forskellig.
Japansk grøn te fremstilles af teblade, der efter høsten typisk dampes og tørres. Når teen tilberedes, trækker bladene i varmt vand og fjernes derefter. Resultatet er en frisk og aromatisk te, hvor smagen kan variere fra let og mild til mere intens med karakteristiske umami-noter.
Matcha adskiller sig ved, at teplanterne skygges i tiden op til høsten. De udvalgte blade forarbejdes og males derefter til et fint, smukt grønt pulver. Matchapulveret piskes direkte ud i vandet, så du drikker hele tebladet frem for blot et udtræk.
Det betyder også, at matcha giver en mere koncentreret mængde af teens naturlige plantestoffer, herunder antioxidanter.
En smuk måde at opbevare din te på
Te holder bedst på smag og aroma, når den opbevares godt. Vores håndlavede japanske tedåser har dobbeltlåg og er beklædt med smukt, silkeblødt washi-papir.
Brug dem til grøn te, matcha eller urtete – eller giv dem som en særlig gave til én, der holder af japansk design og tekultur.
Se udvalget af håndlavede japanske tedåser i Webshop by Sushi kok Zoë Escher.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis, Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.