
Sushi i Danmark: Masser af variation og smag
Der er stor forskel på sushi, som den serveres i Danmark, og den traditionelle sushi, man får i Japan.
I Danmark bruges typisk 3-6 forskellige slags fisk og skaldyr til at lave sushi ruller og nigiri. Udvalget af sushi ruller er stort, og på mange restauranter finder du noget for enhver smag.
Det er også meget almindeligt, at sushi i Danmark serveres med forskellige toppings. Det kan være alt fra chilimayo til tang, som tilføjer ekstra smag og visuel appel.
De fleste sushi kokke i Danmark er uddannet herhjemme, hvilket betyder, at teknikkerne, ingredienser og råvarerne adskiller sig fra dem, der bruges i Japan. Derfor vil sushi ofte smage anderledes end den sushi, du får i eksempelvis Tokyo.
Sushi i Japan: Kvalitet og enkelthed i fokus
I Japan er fokus på kvalitet og enkelthed. Sushi handler først og fremmest om perfekt tilberedte ris og friskfanget fisk i højeste kvalitet. Netop derfor tager det mange år at blive en dygtig sushikok i Japan, fordi der ikke er noget at skjule sig bag. Hver eneste detalje skal være præcis og i balance.
Japanske sushi restauranter følger sæsonen nøje og bruger både fisk, skaldyr og grøntsager, som er i sæson. Der bruges ofte 15-25 forskellige fisk og skaldyr til at lave nigiri, den mest populære sushitype i Japan. Her er topping sjældent brugt i samme grad som i Danmark, det kan blot være et lille drys salt eller lidt revet lime, der løfter smagen uden at overdøve fisken.
De japanske sushi kokke er uddannet i Japan og benytter andre teknikker, ingredienser og råvarer for at fremhæve den rene smag og det er netop derfor, at sushi smager anderledes i Japan.
På vores Sushi kursus for begyndere lærer du trin-for-trin at lave sushi med de samme ingredienser og teknikker som japanske kokke i Tokyo, og med de mest populære fisk til sushi.
Så kan du nyde lækker hjemmelavet sushi, præcis når du har lyst!
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis, Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Ikea og mange flere.