
Temari sushi er en dekorativ variant af den klassiske nigiri sushi. De små, runde sushi er kendt for deres flotte præsentation og er ofte lettere at forme end traditionel nigiri sushi. Derfor er temari sushi et oplagt valg, hvis du vil lære at lave sushi hjemme.
Jeg har undervist i sushi i mere end 16 år og har siden min første rejse til Japan i 2004 besøgt landet omtrent hvert andet år for at lære nye teknikker og hente inspiration fra det japanske køkken. Den erfaring har inspireret mig til at udvikle Mini e-kogebog – 5 japanske temari sushi til 1.
E-bogen indeholder fem opskrifter med fokus på autentiske japanske smage, flotte anretninger og trin-for-trin vejledning. Opskrifterne er udviklet til én person, så du kan nyde hjemmelavet sushi uden rester eller madspild.
Uanset om du allerede har erfaring med sushi eller ønsker at udvide dine færdigheder, håber jeg, at e-bogen vil inspirere dig til at udforske temari sushi og opleve en ny side af det japanske sushikøkken.
Læs mere om Mini e-bogen: 5 japanske temari sushi til 1
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis,Velux, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.