
Når du står foran hylden med sojasauce, kan det være svært at vide, hvilken du skal vælge.
Er der egentlig forskel på dem, og betyder det noget for smagen?
Ja, det gør der.
I Japan findes der et stort udvalg af sojasaucer. Man kan næsten sammenligne det med de mange forskellige oste, vi finder i et dansk supermarked.
De forskellige sojasaucer har hver deres smag og egenskaber. Derfor er det ikke tilfældigt, hvilken sojasauce der bruges til eksempelvis fisk, kød, marinader, dressinger eller varme retter.
Med den rette sojasauce får du en mere autentisk japansk smagsoplevelse. Samtidig bliver det lettere at vælge rigtigt, når du handler, så du undgår at komme hjem med en sojasauce, der ikke passer til det, du gerne vil lave.
På Traditionelt japansk madkursus for begyndere arbejder vi med flere forskellige sojasaucer. Du får mulighed for at smage forskellene og lærer, hvordan du vælger og bruger sojasauce i din egen japanske madlavning.
På kurset laver vi blandt andet:
- Gyoza med gris
- Varm nudelret med skaldyr
- Teriyaki laks med grønt tilbehør
Undervejs får du en større forståelse for de japanske smage og råvarer, og hvordan de spiller sammen. Det gør det nemmere at skabe den autentiske smag derhjemme uden at du behøver fylde køkkenskabet med ingredienser, du ikke får brugt.
Kom med på Traditionelt japansk madkursus for begyndere, hvor vi laver maden sammen, smager os frem og går på opdagelse i det japanske køkken.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis, Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.