Drømmer du om at mestre kunsten at tilberede autentisk japansk nudelsuppe?
Så er du kommet til det helt rette sted.
På dette kursus får du en enestående mulighed for at lære, hvordan man laver klassisk japansk ramen og udon nudelsuppe helt fra bunden med originale ingredienser og teknikker, som bruges af kokke i Tokyo.
Uanset om du ønsker at forfine en smagfuld miso ramen med sin karakteristiske umami eller ønsker, at mestre den silkebløde udon suppe med sprøde grøntsager og nøje udvalgte proteiner, er kurset tilrettelagt, så det passer ind i en travl hverdag.
Undervisningen varetages af en erfaren japanskuddannet sushikok og tager udgangspunkt i autentiske opskrifter og klassiske japanske tilberedningsmetoder. Du vil blive guidet gennem smagsuniverset og teknikkerne, der har gjort japansk nudelsuppe verdenskendt.
Kommer vi til at lære at lave den type ramen, man får på nudelrestauranter i København?
Nej, det gør I ikke og det er helt bevidst.
I stedet lærer I at lave ramen, som den serveres på autentiske japanske restauranter i Tokyo. Smagen er lidt anderledes, fordi vi benytter originale japanske råvarer og ingredienser, der er særligt egnede til denne type suppe.
Vi anvender også traditionelle japanske madlavningsteknikker, som har stor betydning for både smag og konsistens.
Og ramen er naturligvis ikke det eneste, du kommer til at lære. Vi dykker også ned i kunsten at lave udon nudelsuppe, som en skøn ret med sin helt egen, unikke smagsprofil.
Er du klar til at tage med på en kulinarisk rejse til hjertet af Japan?
Du får en introduktion til japansk madkultur og, japanernes fortrukne spise som er nudelsupper.
Du får en introduktion til fonden dashi, som er omdrejningspunktet i japanske nudelsupper.
Du arbejder med forskellige japanske råvarer såsom kombu, bonito flakes og miso paste.
Du lærer at håndtere de forskellige forstadier til fonden dashi, som japanske sushikokke gør det.
Du lærer at bruge forskellige typer af japansk sojasauce, da sojasauce bliver betragtet som et krydderi i Japan.
Du lærer om klassiske nudeltyper og, hvilke nudler som egner sig bedst til de forskellige supper.
Du arbejder med forskellige japanske skæreteknikker og, skærer forskellige grøntsager, kød og soyaprodukter.
Trin for trin laver du 2 forskellige velsmagende og sunde nudelsupper, der laves helt fra bunden med fiskefonden dashi.
Den ene er en ramen suppe og den anden en udon nudelsuppe.
Hvad får du?
2 timers intensiv undervisning.
Du lærer at lave 2 forskellige velsmagende japanske nudelsupper, retter som du får med hjem.
Du får selvfølgelig udleveret opskrifterne.
En uge før kursets afholdelse modtager du en mail med praktiske informationer.
Om instruktøren
Kurset undervises af Zoë Escher, en japansk uddannet sushikok og sake sommelier med mange års erfaring inden for japansk gastronomi.
Om holdet
Der er tale om små, eksklusive hold med maks. 12 deltagere.
Deltagerne får deres helt eget arbejdsbord med masser af plads.
Da det er holdundervisning, kan man ikke få 1:1-undervisning.
For at få størst muligt udbytte forventes det, at man selv er aktivt deltagende.
Holdet er ikke større end at der er tid til, at Zoë giver personlig feedback.
Om ManuVision
Kurserne afholdes hos ManuVision, en erhvervsejendom på Frederiksberg, der tilbyder forskellige aktiviteter, primært inden for wellness.
Pris
645 kr. pr. person.
Reference
“Kurset giver både en forståelse af den japanske nudelsuppe, japansk madkunst – og japanernes forhold til mad og råvarer i det hele taget. Zoë blander denne viden med hendes personlige syn på/oplevelse af den japanske madkunst – og oplyser en om, hvordan den forholder sig til den danske/europæiske madkunst.
Holdet er meget intimt, hvilket giver rum for snak mellem deltagerne, men også en rolig dialog mellem deltagerne og Zoë. Zoë lytter opmærksomt til de spørgsmål man måtte have og besvarer dem med hengivenhed. Hun får en til at føle sig velkommen og er meget obs på, at alle deltagere har smagt, set eller prøvet det hele på kurset.
Alt dette gør, at man kommer hjem med en kæmpe lyst til at gå på opdagelse i Københavns asiatiske forretninger og begynde at lave ens egen japanske nudelsuppe”. Nynne Søndergaard Jung
Hvor og hvornår?
Nye datoer til efterår følger
Søn den 17. maj 2025 kl. 15.00-17.30 hos ManuVision, Bernhard Bangs Alle 25, 2000 Frederiksberg.
Tilmeldingsfrist: Tirsdag 13. maj 2025. 8 ledige pladser tilbage
Pris per deltager 645 kr. Book 1 plads og ved 2 personer pris 1290 kr. Book 2 pladser
Alle priser er inkl. moms
Der udstedes gavekort til Japansk nudelsuppe kursus for begyndere. Læs mere om de forskellige gavekort.