Lær at lave sushi og japansk mad med Danmarks mest erfarne Sushikok og Sake Sommelier
Gå på opdagelse i eksklusive sushikurser og japanske madkurser, afholdt i København og hos private eller virksomheder over hele landet.
Uanset om du er nysgerrig begynder, madentusiast eller en virksomhed med interesse for japansk gastronomi, lærer du autentiske teknikker og smage fra det japanske køkken formidlet med ro, nærvær og mange års erfaring.
”I Japan bliver man aldrig udlært. I 2012 blev jeg introduceret til en japansk nigiri håndteknik der tager 20 år at mestre – det synes jeg er fascinerende. Sushi er en ret, som ikke bliver tilberedt; din knivs skarphed og teknik afgør kvaliteten af den færdiglavede sushi.” – Zoë Escher
Det siger kunder
”Det var en fornøjelse at have dig på besøg 😊 Jeg har fået en masse dejlige tilbagemeldinger fra deltagerne, som havde en hyggelig og lærerig aften” – Maria.
”Hold da op! Sikke endnu en skøn aften i dit selskab😃 Du er SÅÅÅ dygtig til at formidle, og resultaterne var endnu en fantastisk oplevelse. Alle deltagerne var MEGET begejstrede!”– Tanja
Anerkendelse 2020: Lancering Webshop by Sushikok Zoë Eschermed japanske tedåser & spisepinde.
2019: Dommer for dagbladet Politiken i forbindelse med test af fødevarer til dagbladet Politikens læsere.
2016: Holdt åbningstalen og åbnede messen Formland Spring i Messecenter Herning, der deltog 49 fra pressen, 20 VIP og 271 udstillere.
2015: Lavet sushi og japanske retter, som private dining hjemme hos den amerikanske ambassadør Rufus Gifford.
2013: Irma udråbte Zoë til Danmarks sushi ekspert nr. 1.
2013: Været gæstedommer ved Masterchef Denmark sæson 3.
2013: Lavet sushi og japanske retter som personalemad til den 3-stjernede Michelin restaurant Geranium.
Zoë er kendt fra Copenhagen Food, ALT for damerne, Berlingske, Femina, Forbrugerrådets magasin ”TÆNK”, Jyllands-Posten, IN, Mad & Bolig, TV3 og Berlingske TV.
Referencer: Restaurant Geranium***, A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Ikea, Novartis, Capgemini, VELUX, Takeda Pharma, Haldore Topsøe, Dansk Byggeri, Deloitte, Gorrissen Federspiel, Man Energy Solutions, Symphogen og mange flere.
Lær at lave delikat og autentisk japansk ramen med ingredienser og råvarer, som bruges af japanske kokke.
I Japan er nudelsuppe ikke bare suppe. Det er en populær spise og en vigtig del af den japanske madkultur.
For at lave en velsmagende ramen er det vigtigt at mestre den klassiske japanske fiskefond dashi fra bunden – præcis som japanske kokke gør.
På kurset lærer du at lave dashi fra bunden og får en grundig introduktion til de teknikker og ingredienser, der kendetegner japansk nudelsuppe.
Om kurset
På kurset lærer du trin for trin at arbejde med japanske ingredienser, der skaber de unikke smage og aromaer, som kendetegner autentisk japansk ramen. Du får samtidig en introduktion til japansk madkultur og nudelsuppens særlige plads i Japan.
Du arbejder med forskellige råvarer som kombu, bonito flakes og misopasta og lærer, hvilke nudler der egner sig bedst til forskellige typer suppe. Du lærer også klassiske japanske madlavningsteknikker og at skære og tilberede grøntsager, kød og sojaprodukter korrekt.
Trin for trin laver du to forskellige, velsmagende nudelsupper fra bunden med dashi – én ramen og én udon nudelsuppe.
“Kurset giver både en forståelse af den japanske nudelsuppe, japansk madkunst – og japanernes forhold til mad og råvarer i det hele taget. Zoë blander denne viden med hendes personlige syn på/oplevelse af den japanske madkunst – og oplyser en om, hvordan den forholder sig til den danske/europæiske madkunst.
Holdet er meget intimt, hvilket giver rum for snak mellem deltagerne, men også en rolig dialog mellem deltagerne og Zoë. Zoë lytter opmærksomt til de spørgsmål man måtte have og besvarer dem med hengivenhed. Hun får en til at føle sig velkommen og er meget obs på, at alle deltagere har smagt, set eller prøvet det hele på kurset. Alt dette gør, at man kommer hjem med en kæmpe lyst til at gå på opdagelse i Københavns asiatiske forretninger og begynde at lave ens egen japanske nudelsuppe”. Nynne Søndergaard Jung
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis,Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.
Et japansk inspireret te hjørne kan være en smuk måde at skabe et lille pusterum i hjemmet. Her kan du tage en pause fra hverdagens tempo og nyde en kop te i rolige omgivelser. Med få enkle elementer kan du indrette et sted, hvor både æstetik og fordybelse får plads.
Du behøver ikke meget plads. Et lille bord, en bakke eller en hylde kan sagtens danne rammen om dit teområde. I japansk indretning er enkelhed et vigtigt princip. Derfor handler det om at vælge få ting, som hver især bidrager til helheden og skaber en harmonisk stemning.
En elegant tedåse kan fungere som midtpunkt i dit te hjørne. En japansk tedåse med gyldne tern kombinerer funktionalitet og æstetik og tilfører et stilrent udtryk til teoplevelsen. Den er håndlavet i Kyoto og beklædt med håndfarvet washi papir, hvilket giver et udtryk præget af både ro og præcision.
Det gyldne ternemønster på den lyse baggrund skaber et enkelt og raffineret udtryk, der passer ind i både moderne og klassiske hjem. Samtidig er tedåsen ikke kun dekorativ.
Den er fremstillet i solidt tin og udstyret med et praktisk dobbeltlåg, som beskytter teen mod luft, lys og fugt. På den måde bevares teens aroma og kvalitet bedst muligt uanset om du foretrækker grøn te, sort te, matcha, urtete eller rooibos.
For at fuldende stemningen kan du tilføje en lille tekande, en keramikkop og måske en enkel plante eller en gren i en vase. Når indretningen holdes enkel, får hver detalje lov til at træde frem.
Et japansk te hjørne handler i sidste ende om at skabe små øjeblikke af ro i hverdagen, et sted hvor du kan brygge din yndlingste og nyde den i dit eget tempo.
_
Zoë har holdt foredrag og afholdt sushikurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis,Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.
I Japan findes der mange forskellige slags nudelsupper, men én af de mest populære er uden tvivl ramen.
Ramen serveres overalt i Japan – fra små, hyggelige nudelbarer til større restauranter. Især de små ramenbarer er populære, fordi de er lettilgængelige, og fordi du hurtigt kan få stillet sulten. Ofte går der kun få minutter, fra du bestiller, til du sidder med en varm og velsmagende skål ramen foran dig.
Noget af det, der gør japanske ramenbarer helt særlige, er deres opskrifter. Mange steder har deres egen måde at tilberede suppen på, og nogle opskrifter er blevet videregivet gennem generationer og løbende forfinet. Derfor kan smagen og oplevelsen variere meget fra ramenbar til ramenbar.
På vores Japanske nudelsuppekursus for begyndere lærer du at lave to forskellige nudelsupper helt fra bunden. Den ene er en klassisk ramen, hvor vi arbejder med de smage og teknikker, der kendetegner den ramen, du kan opleve i Tokyo.
Du behøver ikke at have erfaring i køkkenet – kurset er for alle, der har lyst til at lære mere om japansk madlavning og lave en skål nudelsuppe fyldt med smag.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis,Velux, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.
Daifuku mochi kan byde på mange forskellige smagsoplevelser. Den bløde mochidej kan kombineres med både klassiske japanske ingredienser og nyere smage, og netop variationen er inspirationen til min nye mini e-kogebog.
I min nye mini e-kogebog 5 japanske Daifuku Mochi til 1 har jeg lavet fem opskrifter, som giver forskellige bud på den populære japanske specialitet. Fra den traditionelle smag af anko til kombinationer med blandt andet jordbær, matcha, sort sesam og chokolade.
Fælles for opskrifterne er den karakteristiske bløde mochidej. Det er fyldet og smagene omkring den, der giver hver variant sit eget udtryk.
Bogen er til dig, der er nysgerrig på japanske søde sager og gerne vil prøve kræfter med daifuku mochi hjemme i køkkenet. Her kan du begynde med den klassiske variant eller prøve nogle af de andre smagskombinationer.
Alle opskrifter er udviklet til én person, så du kan lave daifuku mochi i små portioner og prøve en ny variant næste gang.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis, Gapgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere
I Skandinavien findes flere forskellige slags laks.
Vi er så heldige, at være omgivet af lande, som har den bedste laks i verdenen. Fantastisk velsmagende laks som kommer flere gange om ugen til Danmark.
Norge er et af de lande som opdrætter laks på landjord. Det er laks af rigtig fin kvalitet, nordmændene har fået styr på nogle de udfordringer der er ved, at opdrætte laks på landjord.
Færøsk laks har de fleste hørt om. Færingerne opdrætter den bedste laks i verdenen. Alt laks fra Færøerne bliver opdrættet ude i havet, det giver laks af en helt anden kvalitet.
Island opdrætter også laks. Det er der ikke så mange, som kender til. Islændinge har skabt et miljø, der er identisk med islandsk natur. Der kan købes opdrættet islandsk laks, der har samme kvalitet, som dem der lever i naturen. Laks fra Island kommer ikke så tit til Danmark. På nuværende tidspunkt skal det bestilles.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis,Velux, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Ikea og mange flere.
Japansk madlavning er kendt for sine rene smage, enkle teknikker og smukke præsentation. Med de rette råvarer og vejledning kan du komme i gang og skabe autentiske japanske retter hjemme i dit eget køkken.
Okonomiyaki er en klassisk japansk pandekage og en populær streetfoodret. Navnet kan oversættes til ”det, du kan lide, stegt”, og netop friheden til at vælge ingredienser er en del af charmen. Samtidig får du mulighed for at arbejde med tekstur, timing og smagsbalance.
Med Mini E-kogebog: 5 Japanske Okonomiyaki til 1 får du en enkel trin-for-trin-guide til at lave den japanske klassiker. Du lærer at lave den rette dej, vælge toppings og stege din okonomiyaki, så du får en god balance mellem sødt, salt og umami.
E-bogen indeholder fem variationer med blandt andet parmaskinke, kammuslinger, bacon og store rejer samt en vegetarisk udgave. På den måde kan du variere retten efter smag og sæson.
Opskrifterne er udviklet til én person, så du nemt kan øve dig uden unødigt madspild. De passer både til en hurtig hverdagsret, en hyggelig frokost og de dage, hvor du har lyst til at prøve noget nyt.
Med fem forskellige variationer kan du lære okonomiyaki at kende i dit eget tempo og finde frem til de kombinationer, du bedst kan lide.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis,Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Deloitte og mange flere.
Grøn te og matcha har begge deres oprindelse i teplanten Camellia sinensis, men vejen fra teplante til tekop er forskellig.
Japansk grøn te fremstilles af teblade, der efter høsten typisk dampes og tørres. Når teen tilberedes, trækker bladene i varmt vand og fjernes derefter. Resultatet er en frisk og aromatisk te, hvor smagen kan variere fra let og mild til mere intens med karakteristiske umami-noter.
Matcha adskiller sig ved, at teplanterne skygges i tiden op til høsten. De udvalgte blade forarbejdes og males derefter til et fint, smukt grønt pulver. Matchapulveret piskes direkte ud i vandet, så du drikker hele tebladet frem for blot et udtræk.
Det betyder også, at matcha giver en mere koncentreret mængde af teens naturlige plantestoffer, herunder antioxidanter.
En smuk måde at opbevare din te på
Te holder bedst på smag og aroma, når den opbevares godt. Vores håndlavede japanske tedåser har dobbeltlåg og er beklædt med smukt, silkeblødt washi-papir.
Brug dem til grøn te, matcha eller urtete – eller giv dem som en særlig gave til én, der holder af japansk design og tekultur.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis, Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.
Når vi spiser sushi, tænker de færreste nok over, at der faktisk er stor forskel på tun. Både kvalitet, struktur og smag varierer alt efter, hvilken del af fisken der bruges.
Danmark er et lille land, og på det internationale marked for tun er vi langt fra blandt de største aftagere. De bedste og mest eftertragtede stykker ender ofte i lande, hvor efterspørgslen er større, og hvor man er villig til at betale mere for den bedste kvalitet.
Det gør dog ikke tun mindre spændende. Tværtimod er tun en fascinerende fisk, især når den skal bruges til sushi.
På mit sushikursus for begyndere går vi mere i dybden med tun og ser blandt andet på, hvilke udskæringer der egner sig bedst til sushi. Der kan nemlig være stor forskel på både kvalitet, fedtindhold og struktur, og det har betydning for den færdige sushioplevelse.
Samtidig er det vigtigt at have bæredygtighed med i overvejelserne. Flere tunbestande har gennem tiden været under stort pres fra fiskeri, og derfor bør vi være opmærksomme på både art, oprindelse og fangstmetode.
Tun er med andre ord ikke bare tun og vælger vi den med omtanke, kan vi nyde den med større respekt for både råvaren og havet.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis, Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.
Det kan være en udfordring at lave klassisk nigiri sushi derhjemme. Fisken skal skæres korrekt, mængden af ris skal passe til fiskeskiven, og risen skal formes med den rette lette hånd.
Det er teknikker, som kræver stor præcision og kan tage mange år at lære og mestre.
Her er temari sushi et godt alternativ.
Temari sushi minder om nigiri, men adskiller sig især ved formen og måden, den laves på. Hvor nigiri består af en aflang risbolle med en skive fisk ovenpå, er temari sushi formet som små, runde kugler.
Fremgangsmåden er mere enkel og kræver ikke de samme teknikker som klassisk nigiri. Derfor er temari sushi særlig velegnet til hjemmekøkkenet.
Samtidig kan temari sushi varieres med forskellige fisk og toppings. Resultatet er små, dekorative stykker sushi, som både smager godt og tager sig flot ud på tallerkenen.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis, Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.
Ved første øjekast kan autentisk japansk sushi se næsten lidt kedelig ud. Der er sjældent mange ingredienser, pynt eller kraftige saucer. I stedet er fokus på det enkle: fisk, ris og godt håndværk.
Netop enkelheden stiller store krav til sushikokken. Når der kun bruges få ingredienser, er der ikke meget at gemme sig bag. Risene skal have den rette konsistens, smag og temperatur, og fisken skal skæres korrekt med japanske skæreteknikker, der passer til den enkelte type fisk.
Det samme gælder selve tilberedningen. Traditionelle japanske teknikker og forståelsen for råvarerne har stor betydning for både smag, tekstur og det færdige udtryk.
Det er en af grundene til, at det tager mange år at blive en dygtig sushikok. Jo enklere en ret ser ud, desto større krav kan den stille til kokkens teknik, præcision og erfaring.
På Sushikursus for begyndere lærer deltagerne om japanernes tilgang til sushi, japanske ingredienser og grundlæggende madlavningsteknikker. Du lærer blandt andet at koge sushiris korrekt og bruge teknikkerne til at lave velsmagende sushi derhjemme.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis, Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.