I onsdags landede jeg i Danmark efter 2,5 uges ferie i Japan.
Som altid, er det skønt at gense venner, spise på forskellige gode restauranter og opleve og se nogle nye steder.
I år rejste jeg også til Fukuoka som ligger 1½ times flyvning vest for Tokyo.
Fukuoka er fuldstændig anderledes end Tokyo, der bor langt færre mennesker, der er ganske få skyskraber og, der er masser af skov og natur.
Her besøgte jeg en af mine venner, som jeg har kendt igennem adskillige år.
Under mit ophold, spiste jeg og et japansk selskab på den eksklusive restaurant Sato – Besso, som laver ualmindelig velsmagende Kaiseki menuer. Det er en restaurant som jeg varmt kan anbefale.
Nedenfor finder du nogle billeder fra restauranten og enkelte billeder fra deres menu, som vi fik serveret.