Sidst jeg spiste den japanske ret okonomiyaki var i 2015 i Tokyo.
Det var sammen med Mrs. Takahashi, hendes yngste datter som er i midten af 30’erne, hendes svigersøn og nevø.
En fredag tidlig aften efter træning spurgte hun mig, om jeg havde smagt okonomiyaki. Det er en af hendes yndlingsretter. Det havde jeg ikke.
Vi tog på hendes favoritrestaurant, som er et lillebitte sted som ikke ser ud af meget fra gaden. Vi gik op ad en meget smal trappe til første sal, hen af en smal gang og satte os i en 4 mands bås med en stor stegeplade i bordet.
Store kolde fadøl blev bragt til bordet. Kort efter kom en kok og lavede en meget stor okonomiyaki til os. Mens den blev lavet kunne vi bestemme, hvilken slags fyld som skulle tilføjes. Da den var færdig, blev den skåret i flere mindre stykker.
I gennem årene er jeg blevet spurgt til, hvordan okonomiyaki laves. Den kan laves på mange måder.
Jeg foretrækker at den bliver lavet med japanske ingredienser, råvarer og madlavningsteknikker. Det smager bare bedst i min verden.
Det er blevet til en Mini e-kogebog: 5 japanske okonomiyaki til 1.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis,Velux, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere