Traditionelle japanske retter er kendetegnet ved nøje udvalgte, friske råvarer, delikate smagsnuancer og en harmonisk balance mellem teksturer og farver. Denne sans for kvalitet og detalje har gjort det japanske køkken verdenskendt og elsket verden over.
Hvad lærer du på kurset?
På kurset får du praktisk erfaring med at tilberede autentiske og smagfulde japanske retter præcis som de laves af kokke i Tokyo.
Du lærer, at bruge klassiske japanske ingredienser som mirin og madlavningssake, som har en fast plads på hylden hos japanske sushikokke.
Du får indsigt i, hvordan japanske kokke udvælger fisk, kød, grøntsager og andre råvarer, og du lærer, hvor og hvordan du selv kan finde de rette ingredienser.
Derudover arbejder du med forskellige skære- og håndteknikker til tilberedning af både fisk, kød og grøntsager, så du opnår det bedst mulige resultat i hver enkelt ret.
Trin for trin bliver du guidet i, at tilberede tre lækre japanske retter; sprøde gyoza, en smagfuld nudelret med skaldyr samt saftig teriyaki laks med klassisk japansk tilbehør.
Reference
“Søndag den 8 marts deltog mine døtre og jeg på dit kursus om traditionelle hverdagsretter. En gave til mig fra dem i anledning af en nylig rund fødselsdag. En dag jeg havde glædet mig meget til.
Vi fik tilført viden om hvad der gør den japanske mad så sund, ingredienser og teknikker i forberedelsen, mens vi producerede tre dejlige retter. Der var tid til at stille spørgsmål, tid til at smage undervejs og tid til at hygge sig og lytte til dine erfaringer fra mødet med den japanske kultur.
Kurset var forberedt og forløb så vi trods forskel i fingersnilde kunne være med når der skulle snittes fint og foldes tynd dej der drillede.
Vores medbragte plastikbøtter blev fyldt godt op med de velsmagende herligheder vi sammen havde fremtryllet, og vel hjemme igen kunne vi diske op med tre retter til os selv og to voksne mere. Alle blev mætte og fik fyldt både maver og smagsløg godt op.
Min lyst til at lave mere af den slags mad er vakt”.
Merete Dyhr
”Kære Zoe
Tak for et super og meget inspirerende kursus på Peder Lykke skolen søndag. Det var dog den skønneste mad som vi har nydt. Vi ses igen”.
Marianne Pontoppidan
Læs mere om kurset Traditionel japansk madkursus for begyndere
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis,Velux, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.