De mest eksklusive sushi restauranter i Tokyo adskiller sig meget i forhold til europæiske restauranter.
Størrelsen på en japansk sushi restaurant kan variere meget, men ofte er restauranterne meget små. Der er ikke mere end 6 – 15 siddepladser i restauranten, og det er der flere årsager til.
I hovedstaden Tokyo bor der 20 mio. japanere på et meget lille geografisk område. Mange japanske familier bor meget småt og dyrt.
Udover de mange mennesker skal der også være plads til utal af spisesteder og butikker.
På de fleste gader findes minimum 1 restaurant, så udover en benhård konkurrence restauranterne imellem, er der også rift om restaurantlokaler.
En anden faktor der også gør sig gældende er, at japanerne ikke går på kompromis med kvaliteten på maden og servicen. Tokyo er den by i verden som har det højeste kvalitets- og serviceniveau.
De gør alt hvad de kan for at yde den bedst mulige service. Den hårde konkurrence om maden kombineret med en høj serviceniveau sikre restauranternes overlevelse. I Japan er der mange spisesteder der lever efter mottoet, hellere småt men godt.
Læs mere om Sushikok & Sake Sommelier Zoë Escher
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis,Velux, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.