Når vi spiser sushi, tænker de færreste nok over, at der faktisk er stor forskel på tun. Både kvalitet, struktur og smag varierer alt efter, hvilken del af fisken der bruges.
Danmark er et lille land, og på det internationale marked for tun er vi langt fra blandt de største aftagere. De bedste og mest eftertragtede stykker ender ofte i lande, hvor efterspørgslen er større, og hvor man er villig til at betale mere for den bedste kvalitet.
Det gør dog ikke tun mindre spændende. Tværtimod er tun en fascinerende fisk, især når den skal bruges til sushi.
På mit sushikursus for begyndere går vi mere i dybden med tun og ser blandt andet på, hvilke udskæringer der egner sig bedst til sushi. Der kan nemlig være stor forskel på både kvalitet, fedtindhold og struktur, og det har betydning for den færdige sushioplevelse.
Samtidig er det vigtigt at have bæredygtighed med i overvejelserne. Flere tunbestande har gennem tiden været under stort pres fra fiskeri, og derfor bør vi være opmærksomme på både art, oprindelse og fangstmetode.
Tun er med andre ord ikke bare tun og vælger vi den med omtanke, kan vi nyde den med større respekt for både råvaren og havet.
Læs mere om Sushikursus for begyndere
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis, Capgemini, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.
