
Sushi er en fantastisk ret, som kan nydes året rundt. Især de lyse sommeraftener indbyder til kold hvidvin eller et glas bobler sammen med lækker mad. Sushi er særligt behageligt at spise i sommervarmen, da retten serveres ved stuetemperatur og derfor ikke føles tung eller varm.
I sommervarmen er det vigtigt at opbevare sushi korrekt, da fisken spises rå.
Når du køber sushi som takeaway, er det en god idé at transportere maden i en køletaske. På den måde forlænges holdbarheden, og sushiens kvalitet bevares bedst muligt. Så snart du kommer hjem, bør du sætte sushien i køleskabet.
Sushi skal opbevares på køl indtil spisetid. Tag den ud af køleskabet cirka 15-20 minutter før servering, og fjern låget. I løbet af denne tid vil sushien langsomt nå stuetemperatur, hvilket fremhæver smagen og giver den bedste spiseoplevelse.
Sushi bør altid spises ved stuetemperatur, da du på den måde får den fulde smagsoplevelse af de enkelte stykker.
Læs mere om Sushi for begyndere eller deltag på et sushikursus og lær selv at lave lækker sushi.
_
Zoë har afholdt sushikurser og japanske madkurser for A.P. Møller – Mærsk, Hugo Boss Nordic, Novo Nordisk, Novartis,Velux, Gorrissen Federspiel, Beierholm revision, Elbek & Vejrup og mange flere.





